Skip to main content Skip to footer

Ballet og moderne dans - for drenge og piger!

Når du går til ballet skal du have lyst til at udfordre dig selv med bevægelse, styrketræning, fleksibilitet, musikalitet og præsentation!

Hos os starter de små med at gå til ballet på et hold én gang om ugen, mens erfarne- og eliteelever kan gå på flere hold. Skolen samarbejder desuden med Den Kongelige Balletskole og andre professionelle dansekompagnier for at udvikle elevernes talent. 

Sønderjyllands Danseakademi blev indviet i 2004 og i dag har vi godt 100 elever i alderen 6 - 18 år samt hold for studerende og voksne.

Det er Danseakademiets mål at kunne tilbyde undervisning af høj kvalitet til alle, der har ambitioner inden for dansens verden – eller som blot ønsker at dyrke dansen for dansens skyld. Alle elever starter med at lære den klassiske ballets grundelementer. Herefter vil moderne dans indgå i undervisningen.