Skip to main content Skip to footer

Tilmeld dig - start med en prøvetime

Vi vil altid gerne se dig til en prøvetime - på den måde kan vi vurdere hvilket hold, der passer bedst til dig.

I sæson 2023/24 er der prøvetime i uge 18.

I perioden april til august kan du også tilmelde dig direkte til ballet uden at skrive dig op til en prøvetime. Så kan du bruge starten af sæsonen til at vurdere om ballet er noget for dig. 

Prøvetime for elever i 0.-2. klasse

Prøvetimen er en introduktion til ballet for elever i 0.-2. klasse. Her kan du få lov til at prøve at danse lidt og mærke på egen krop, om det nu er, som du havde forventet.

Eneste krav er, at du er begyndt eller skal begynde i skole - 0. kl. efter sommerferien.

Timen foregår på Balletskolen, Skovvej 16 i Sønderborg. 

Kom gerne i almindeligt gymnastiktøj og evt. bløde gymnastiksko eller -sokker. Husk, at dit hår skal være sat op. Det er altså ikke nødvendigt at købe ballettøj og -sko, vent hellere og få lidt vejledning til at købe det helt rigtige.

Alle kan tilmelde sig. Hvis der er rift om pladserne, giver vi fortrinsret til elever, der allerede står på venteliste til den kommende sæson. Pladserne tildeles efter tilmeldingsdato. 

Prøvetimen for elever fra 3. kl.

For elever fra 3. kl. og ældre er det muligt at komme til en gratis prøvetime hos Sønderjyllands Danseakademi i løbet af sæsonen.

Kontakt balletleder Melissa Mathies på tlf. 27 90 04 91 og aftal en prøvetime.

Pre-ællinger for indskolings elever

I løbet af foråret holder vi gerne et pre-ællingekursus for elever som er på vej til at starte i 0. kl. i den kommende skole år. Du møder op til 45 min undervisning en gang om ugen i 3 uger. 

Læs mere om pre-ællingeholdet her