Skip to main content Skip to footer

Prøvetime for nye elever

Prøvetime for elever i 0.-2. klasse

Prøvetimen er en introduktion til ballet for de mindste. Her kan man få lov til at prøve at danse lidt og mærke på egen krop, om det nu er, som man havde forventet.

Eneste krav er, at du er begyndt eller skal begynde i skole - 0. kl. efter sommerferien.

Timen foregår på Balletskolen, Skovvej 16 i Sønderborg. 

Kom gerne i almindeligt gymnastiktøj og evt. bløde gymnastiksko eller -sokker. Husk, at dit hår skal være sat op. Det er altså ikke nødvendigt at købe ballettøj og -sko, vent hellere og få lidt vejledning til at købe det helt rigtige.

Alle kan tilmelde sig. Hvis der er rift om pladserne, giver vi fortrinsret til elever, der allerede står på venteliste til den kommende sæson. Pladserne tildeles efter tilmeldingsdato. 

Hvis du allerede er registreret som musikelev i Musikskolen, så tilmeld dig i stedet via mail til musikskolen@sonderborg.dk.

Prøvetimen for elever fra 3. kl.

For elever fra 3. kl. og ældre er det muligt at komme til en gratis prøvetime hos Sønderjyllands Danseakademi i løbet af sæsonen.

Kontakt balletleder Melissa Mathies på tlf. 27 90 04 91 og aftal en prøvetime.

Pre-ællinger for indskolings elever

I løbet af foråret holder vi gerne et pre-ællingekursus for elever som er på vej til at starte i 0. kl. i den kommende skole år. Du møder op til 45 min undervisning en gang om ugen i 3 uger.

Med bevægelse og lege kommer vi ind på ballettens verden hvor grund elementer som styrketræning, fleksibilitet, musikalitet, kreativitet og præsentation er i fokus.

Alle elever som står på ventelisten og har den passende alder bliver inviteret til vores pre-ællingekurset, derfor er det vigtigt at have tilmeldt sig.